Diamantboring

Det kan ofte være både hårdt, besværligt og ikke mindst dyrt at bore i beton. Men sådan behøver det ikke at være. Med assistance fra Næstved VVS Entreprise kan du få udført boring og skæring i betonelementer, etagedæk, murværk med videre på både kompetent og effektiv vis.
Vi har specialværktøjet til at udføre diamantboringer på op til Ø800 mm i beton, og hvis der er tale om specielle dimensioner, finder vi selvfølgelig også ud af det. Derfor er det Næstved VVS Entreprise du skal tage kontakt til, hvis du skal have boret huller til for eksempel kabler og rør i beton. Med vores kraftige diamantbor sætter vi hårdt mod hårdt og kan dermed altid få hul igennem til fleksible byggeløsninger, hvor valget af solide betonelementer ikke behøver sætte nogen begrænsninger for byggeriets øvrige installationer.